Dag 1
Vi kører over Storebælt til Helsingør og med færgen til Helsingborg. Videre igennem Sveriges "Grand Canyon" med smuk natur. Videre til Karlshamn, hvor vi ser statuer af Oscar og Kristina fra TV serien om den svenske udvandring til USA. Vi fortsætter så til vores hotel i Ronneby, hvor værelse og aftensmad venter.
Dag 2
Om formiddagen skal vi sejle rundt i Skærgården ved Karlskrona, der ligger på flere øer, som er en del af Unesco's naturarv.
Efter en tid på egen hånd og frokost, skal vi besøge Marinmuseet. Der er mange interessante Galionsfigurer m. meget mere. Byen er gammel flådehavn hvor danske Ubådsbesætninger er uddannet i en tank, hvor de lærer at sluse sig ud af en Ubåd. Vi skal også se Admiraletetskirken, Ulrica Pia, den ældste trækirke i Sverige.
Efter en spændende dag, er der aftensmad og hygge på hotellet.
Dag 3
Turen går i dag til Öland, men først et stop mindestenen i Brömsebro, her blev fredsforhandlingerne mellem Sverige og Danmark indledt i 1645. Videre til Kalmar, ( Byen er bygget som Karlshamn, Fredericia og Kristiansand, med lige gader ). Slottet er der hvor Dr. Margrethe d. I oprettede Kalmarunionen i 1397.
Vi kører nu videre over den 6 km lange bro til Öland. Vi skal besøge kongens sommerslot, Solliden, udefra og se den smukke blomsterpark. Vi kører så videre til Borgholm, hvor der er mulighed for frokost. Vi skal så rundt og se mere af øens natur. I Danmark er der mange steder, hvor der er anvendt Ölandsfliser, en kalksten, der er kendt for sit rødlige skær. På sydøen, er der en stor naturpark, Alveret, hvor stenen og blomsterne ses i skøn forening. Der er mange møller på øen og måske ser vi også Orkideer.
Efter en lang dag, kører vi tilbage til hotellet og får aftensmad.
Dag 4
I dag , bliver der mere afslapning på hotellet, som byder på flere bassiner, men først skal vi ud og se et glasværk.
Dag 5
Efter morgenmaden og bussen er pakket, kører vi til Mörrum, hvor vi skal se blanke Laks og Havørred fra en bro. Det bliver en spændende oplevelse, og så går turen hjemad til Børkop.
Vi planlægger i øjeblikket en tur til Sydsverige fra d. 26. - 30. maj
2025